Interior
Hej mine søde! For nogle dage siden var min mor og jeg et smut i IKEA, hvor jeg købte nogle nye fine ting, til mit værelse. Jeg har før lavet et indlæg om mit værelse, og at "nu var jeg endelig tilfreds"... men, jeg elsker virkelig at indrette og py…

Likes

Comments

Hola!
Jeg er nu kommet hjem fra Jylland, og er godt træt.. har bowlet, kørt i gocart (det lykkedes mig faktisk at køre galt på den, hahah, bare rolig ingen kom til skade), og spillet lasertag derovre, hvilket ikke var hvad jeg forventede, at skulle lave da jeg tog over for at besøge mine bedsteforældre, men der var godt nok gang i den hihi! Men vil lige smide resten af billederne fra Spanien ind :*
Gåtur langs havnen efter vi havde været ude at spise, i min nye kjole fra ZARA.
 
smiler i aftensolen <3
 
min smukke mor og jeg på en dejlig restaurant <3
 
Jeg fik crepe m. laks & caviar.. me gusta <3
Morgenmad på terrassen, der var så meget skøn frugt i Spanien, og det kostede ingenting i forhold til herhjemme!
På shopping i Alicante.
Trøje fra ZARA, kunne ikke stå få alle de fine detaljer.
Trøje fra Massimo Dutti, så fin og blød! (50 euro)
Stropløs kort kjole fra ZARA. (35 euro)
Regner med at hoppe i denne her lille sag til introfester osv., når jeg starter på handelsskole :')
 
Helt klart min yndlingsting fra denne tur! Trench-coat fra Juicy Couture, fra vinterkollektionen. Jeg købte mig en trenchcoat fra H&M tilbage i Februar, og jeg boede nærmest i den. Desværre blev bæltet til den væk i en god brandert til min søde veninde Nellie's konfirmation.. og er altså aldrig dukket op igen. Så da jeg så denne her stod der bare 'Sandra' skrevet på den, hihi! Den er tidløs, og er sikker på jeg bliver glad for den læænge! Og så kender jeg én, der vil sætte pris på, at jeg har fået mig en ny jakke i 'blotter'-stil, hihi ;)
Jeg har simpelthen SÅ svært ved at finde jeans der sidder ordenligt, jeg prøver altid 100.000 når jeg er ude at shoppe, men kommer kun hjem med et par cirka hver halve år! Så da de her fra Zara passede, skulle de selvfølgelige med hjem i kufferten.. mener de kun kostede 30 euro, hvilket er billigt!
'I'm a freak for sexy lingerie!' som Usher siger <3 (jeg er besat af usher for tiden, fyi) Gik helt amok i undertøj denne gang, men de her trusser er mine yndlings (H&M i Spanien havde et meget lækrere udvalg end herhjemme synes jeg faktisk) Håber ikke i bliver stødt af synet af trusser, det kan vel ikke komme som en overraskelse at jeg har sådan nogle på..;)
 
 
Tre par søde ballerinaer fra 'Sfera' blev det til denne gang, de var på halv pris (8 euro, LOL!) <3
Samlede et par flasker af mine yndlingsting fra AUSSIE op fra den lokale drugstore, de er simpelthen så overpriced herhjemme i forhold til i udlandet! Problemet var bare at jeg næsten ikke havde mere plads denne gang, så nøjedes med to (da jeg var i london havde jeg intet mindre end 9 flasker med hjem, hihi!)
Så var det tid til at pakke kufferten :'( Jeg er uhyggeligt organiseret, så det var ikke et problem hihi ;)
I den gamle bydel af Altea fandt vi på vores sidste dag, en skøn lille dessert-restaurant, og da jeg fik øje på disse makroner, skulle jeg selvfølgelige lige leje parisienne i Spanien haha.. (Det var nok meget godt vi først opdagede det her til sidst <3)
 
 
Så gik turen hjemad klokken 3 om morgenen denne gang (!!) Morgenmad stod på Chai Te og frugt boks fra starbucks, jeg skulle ikke nyde noget af den der flymad, hihi :*
 
 
Var lige et smut i tax-free shoppen i lufthavnen, og kunne ikke modstå fristelsen af den her parfume fra Burberry. Har kigget på den siden mit yndlings girl-crush Rosie Huntington-Whitely blev kampagnemodel for parfumen, og da jeg så duftede den var jeg solgt. Det er 100 år siden jeg har købt en ny parfume, så jeg fik overtalt mig selv, til at den altså skulle være min :*
Det var så afslutningen på min tur til Spanien, den har virkelig været skøn. Føler mig heldig, at jeg har muligheden for at rejse med min skønne familie! Det er virkelig noget jeg sætter pris på, men det er nu også godt at være hjemme igen. :* Nu mangler jeg bare at min søde kæreste kommer hjem fra sin USA-tur.... <3 Kæmpe kys fra mig!

Likes

Comments

Klokken 3 i morges tog jeg afsted fra Altea Hills området og ind til Alicante, hoppede ombord på et fly, og susede ellers afsted mod Løkken, for at besøge min søde farfar og hans kone Anne-lise. Det blæser lidt her, og der er en rimelig temperaturforskel i forhold til Spanien, men solen står højt og Anne-lise har lavet rabarbergrød - og så er her wi-fi ;)
Så jeg tænkte at jeg ville benytte lejligheden, til at fortælle jer lidt om min skønne tur til Spanien, nu hvor jeg ikke har haft så meget mulighed, som jeg oprindeligt troede, for at opdatere undervejs. Jeg vil gøre det i to indlæg, ellers bliver det lidt for langt og uoverskueligt! <3
Vi ankom Søndag eftermiddag, og jeg blev mødt af dette syn da jeg kiggede ud i haven for første gang.
En paradis-lignende have! Vi deler denne pool med de omkringliggende huse, men vi havde den stort set for os selv.
Der var ganske frodigt i Altea Hills, men det er nok fordi der bliver vandet, der var nemlig knas-tørt når man sådan kørte og kiggede ud af vinduet på de større veje. Men dejlig varmt!
Vi har en super hyggelig spisestue, men spiste på terrassen for det meste! Alt andet ville da også være en skam, men jeg kunne nu godt tænke mig, at tage den lysekrone dér med hjem..
Da vi ankom, syntes jeg at mit værelse manglede lidt personlighed (med det mener jeg noget i farven lyserød..), så stilte/hængte mine ting over det hele, så jeg kunne føle mig lidt mere hjemme.
En skøn gå-tur langs vandet i Altea inden vi tog ned på havnen og spiste.
Byen set oppefra <3
Vi fik udforsket både Altea, Bendidorm (lyder som bændelorm når man udtaler det heheh..) og Alicante med vores bedste ven GPS'en Birgitte (selvom den på random tidspunkter insisterer på at vi skal 'foretage en U-vending') hihi!
De spiser så sent om aftenen i Spanien, så der var liiige tid til lidt hygge-shopping inden vi satte os til bords ;)
Vi fandt en lækker restaurant 'Oustau', som var fransk og blev betjent af en herlig frisk mand der snakkede en karismatisk blanding af engelsk, fransk og spansk! Maden var fantastisk, men jeg opdagede at jeg havde tabt min ene guld julie-sandlau ørering :( (se den jeg har på sammen med den orange kjole på forrige billede) øv-bøv, vi fandt den aldrig!
Billede af min forret - tun tatar m. avocadobund, mango og kokos-sauce. Seriøst.. nam! Til hovedret fik jeg noget laks, og det er jo altid lækkert.
Tog mig en ren luksus-dag. Det lykkedes mig at finde et Fitness-center, som jeg slæbte hele familien med i, og det var skønt! Kom derned 3 gange i den uge vi var afsted, ikke så meget som jeg plejer (5 gange), men jeg var vel på ferie :-* Men efter fitness tog jeg mig et langt karbad med masser af bobler!
Bagefter tog jeg det nye ELLE under armen og smuttede ned til poolen resten af dagen <3 Så bliver det næsten ikke bedre :*
..Og sluttede dagen af med et glas Cava på terrassen i aftensolen, og hjemmelavede grøntsags-quesedillas (vi blev hjemme en aften, i stedet for at gå ud <3)
Det er nu en kær lillebror jeg har mig, synes i ikke?
Næste dag tog vi ind til Stranden i Alicante, stort smil fra miig!
Fik en god kulør, men blev solskoldet lige midt i kavalergangen! ØV altså, hvor kikset.. (i kan nok godt se det lidt på billedet)
Swagger rimelig hårdt med lillebror på stranden!
 
Mht. læsning fik jeg læst den første Harry Potter bog (igen ja) og gik igang med den anden. Oprindeligt havde jeg tænkt mig at læse både "Insurgent" og "Sweet Little Lies" også, men følte Insurgent var for dystert, og Sweet Little Lies var for ja... drama, reality-tv, pigefnidder agtigt til mit humør, så jeg vendte tilbage til gode gamle Harry <3 Det har var faktisk min første Harry Potter bog, som jeg fik da jeg lige var flyttet til England! 1'eren havde jeg nemlig kun på lydbog til at starte med (det var sådan jeg blev hooked på Harry Potter, min barndomsveninde Caroline forærede mig den i 7 års fødselsdagsgave, jeg husker det så tydeligt!)
Vi fandt den gamle bydel af Altea efter at være blevet henvist af en ung pige, der arbejdede i en trendy lille butik -  'Soho'. Hun var meget sød og snaksaglig, og fortalte os blandt andet, at det faktisk var en dansker, der ejede butikken! Skægt ikke, at den ENE trendy butik var ejet af en dansker? Hihi! Nå, men hun fortalte os om den her gamle bydel, med fantastisk mad og stemning, så vi gik selvfølgelige på opdagelse. Og vi kom til trapperne. Og de fortsatte. Og fortsatte. Og vejen snoede sig. Og der var flere trapper.. Jeg siger jer, det var bedre end at bruge step-maskinen i fitness-centeret, er du så færdig.... Her ses jeg så ligeså glad på trapperne, inden jeg opdagede hvor mange der var!
Men da vi så kom til toppen..  gud hvor var der fint! Der var små hyggelige sidegader over det hele, pyntet op med blomster, musik, og fine små restauranter! Der var også et lidt større torv ud for en kirke, hvor man kunne få drinks, og små søde boder. De solgte ikke det sædvanlige turist-crap med blinkende lys og andre tvivlsomme ting, men havde i stedet fine små håndmalede og håndlavede smykker og lædervarer. Jeg følte virkelig, at vi havde fundet byens "hemmelighed" om man så må sige, for der var simpelthen en stemning uden lige, og jeg har aldrig set noget lignende. I min familie er vi nemlig ikke de mest kulturelle når vi rejser, haha! Ikke noget med museer eller kirker, vi skal bare have noget shopping, nogle lækre restauranter, en lounge bar og en pool og så kører vi, så jeg har aldrig set noget der kunne sammenlignes med dette.
 
En piña colada var der lige tid til inden vi tog på restaurant, og nu skal i bare høre..
Vi tog hen på en restaurant pigen i 'Soho' havde anbefalet. Vi blev mødt af den uden tvivl mest spændene kvinde jeg i mit liv har mødt.. Hun var lige ved at sætte bordene ud, og forklarede os med et kæmpe smil at hun var forsinket,  at hun var lidt bagud, fordi hun lige havde været nede på havnen efter frisk fisk. Der var ingen menukort, hun hørte os bare ad hvad vi kunne lide at spise, og allerede dér stolede vi bare på hende 100% og sagde 'Du laver bare hvad du vil!'. Herefter diskede hun op med at hav af lækre retter tilpasset til os, som jeg desværre ikke fik fotograferet (havde meget travlt med at snakke med hende og spise maden!) Undervejs fortalte hun os om hvordan hun selv groede grøntsagerne i sin have, og kun ville servere den allerbedste og mest friske mad, og derfor havde hun kun 3 borde i restauranten, så hun virkelig kunne koncentrere sig om sine kunder. Alt maden var SÅ delikat, og man kunne bare mærke at hun virkelig havde en passion, og at det ikke var for at tjene penge. Vi spiste og snakkede i flere timer, og vi fik hele hendes livshistorie, og snakkede også med hendes datter som serverede. Kvinden hed Santos(betyder lykkens gudinde), hun var af Indisk oprindelse, men født i Sydafrika og havde gået på universitet i England. Nu boede hun i Spanien hvor hun ejede en marmorfabrik, var mor, og om aftenen havde hun så denne her lille 'hobby', som var hendes restaurant. Nå ja, så nemt er det jo.. .Hold da op hvor var hun bare spændene og inspirerende! Hun er en af de der mennesker, som man bare kan høre på i flere timer.. hun havde ihvertfald levet livet og gjorde det stadigvæk. Vi gik derfra med kæmpe kys og kram på ægte spansk manér fra både mor og datter, og jeg håber virkelig at jeg kommer derned igen! Det var en fortryllende aften, jeg aldrig vil glemme.
Nå, undskyld den meget lange forklaring om Santos og hendes restaurant, men det har virkelig gjort indtryk på mig, så ville lige dele det med jer! Det er fantastisk når man møder nye spændene mennesker. I næste indlæg vil jeg blogge om noget meget, meget, meget vigtigt og dybsindigt. Nemlig shopping, haha ;) Og selvfølgelige også andre ting, men jeg vil jo ikke afsløre det hele på én gang vel? :-* Ej, jeg regner med at få det næste indlæg op inden så længe, jeg har savnet bloggen så meget! KÆMPE KYS <3

Likes

Comments

I morgen tidlig klokken 05.00 er der afgang til España! Jeg skal afsted i en uge med min mor, far og lillebror. Vi skal bo i en villa, i en lille by, som hedder Altea. Jeg glæder mig rigtig meget, og er spændt på at se villaen, der er min fars firmas, og som vi af en eller anden grund aldrig har besøgt før nu.Jeg har undersøgt sagen (dvs. at jeg har googlet det), og nærved ligger byen Alicante, som skulle have fremragende shoppingmuligheder. Den er er især kendt for sine mange skobutikker, hvilket jeg naturligvis har taget i betragtning under pakningen, og jeg har derfor sørget for ekstra plads i kufferten ;-)
Sådan her ser det ud, inden jeg pakker min kuffert. Jeg kan godt lide at hænge hele tøjsæt op på bøjlerne (det kan være svært at se, men der er både over- og underdele hængt op), på den måde sørger jeg for at det hele passer sammen, og at jeg ikke står i en tøjkrise flere 1000 kilometer hjemmefra! Jeg har selvfølgelige også mit nattøj, undertøj, træningstøj mm. i kufferten, men det gider jeg ikke bruge ligeså lang tid på at organisere ;)
Var simpelthen bare nødt til at købe disse små, søde rejse-størrelse skønhedsprodukter fra Matas, da jeg var ude i går! Først og fremmest fordi de er praktiske (mere plads til skooo...) Og fordi jeg elsker ting i mini størrelse. Seriøst. Maria og jeg hvinede af begejstring, da vi så de små mini'er, og det er et under, at jeg ikke købte dem alle! De havde et tilbud, hvor man kunne vælge 5 for 60,- kroner, og det er i hvert fald til at have med at gøre! Jeg købte ikke en balsam, da jeg er lidt hysterisk med mit hår, og altså skal have min "Aussie Take the Heat Conditioner", men udover det fik jeg de mest nødvendige ting, i ministørrelse! Smart :')
Rev nogle styrkeøvelser ud af mit Seventeen blad, så nu er der ingen undskyldning for at komme ud af form på ferien! Har også mit sjippetov og min yoga-måtte med, nu hvor jeg skal undvære mit kære Fitness World :'(
Vil underholde mig selv under flyrejsen med den anden bog i L.A Candy serien, skrevet af Lauren Conrad.
.. og skulle det ske at jeg bliver færdig med Sweet Little Lies, eller at jeg bare har brug for at være nørdet, så har jeg taget denne her lille ven med. På dansk hedder den "Barden Beedles Eventyr" og enhver Harry Potter fan, ved hvad det her er! Jeg har haft den liggende længe, men har endnu ikke fået den læst, og det er simpelthen for dårligt.
Jeg håber på at få mulighed for at opdatere bloggen imens jeg er væk, så i slipper ikke helt for mig! ;-)
Skal i nogen steder hen her i ferien, eller har i allerede været? :-*
Jeg smutter nu, skal lige nå at se ham min søde kæreste inden jeg tager afsted, puha jeg kommer til at savne ham <3 kys og kram!
 

Likes

Comments

Instagram@sandrawiller