Personal

Hej sweeties! I dag er det mandag, og siden sagde sidst, at jeg ville prøve at overholde mit løfte om motiverende indlæg her om mandagen, så er jeg her igen. Sidste gang handlede det om kroppen, træning og sundhed men den her gang skal det handle om dét, der foregår oppe i hovedet på os.

Jeg dyrker jo meget mindset, motivation og success. Jeg hører og læser et hav af bøger, videoer osv. i en bred vifte fra dem der er mere chick-lit, til lidt tungere, forskningsbaserede sager som Mindset af Carol Dweck, og den klassiske Outliers af Malcolm Gladwill. Jeg kan godt lide at høre/læse ting jeg er enige med, men også ting jeg er uenige med og synes bare psykologi, mennesket og mindset er skide spændende.

Derfor opdager jeg løbende ting om mig selv, og om andre. Der er en tanke, der har slået mig meget på det sidste, og det er nemlig en egenskab der pisser mig af ved andre mennesker, men som alle - også jeg selv har. På engelsk hedder det "entitlement", og den bedste oversættelse på dansk er at føle sig berettiget. Med en negativ klang. Berettiget til noget her i livet, uden vi har arbejdet for det eller gjort os fortjent. Følelsen af at denne verden skylder os noget. Bare fordi vi er til. Og nu mener jeg ikke grundlæggende menneskerettigheder, kærlighed, lykke, at blive behandlet godt, bla bla, fordi det er vi selvfølgelig alle sammen berettigede til. Jeg mener i forhold til arbejde, karriere, og hverdagens små forhindringer.

Eksempler kunne være at jeg følte mig berettiget til visse ting, fordi jeg er blogger og har x antal følgere på instagram. Jeg kunne tænke til mig selv "hende her jeg følger får så og så meget, DET fortjener jeg også så!" Newsflash: Det gør jeg ikke. Eller at jeg følte mig berettiget til at blive behandlet på en særlig måde, opføre mig på en særlig måde eller lignende. Det gør jeg ikke, men det kunne jeg sagtens, hvis jeg ikke holdt begge ben på jorden. I forbindelse med mit kørekort projekt, kommer denne følelse faktisk op i mig. Jeg føler mig nu berettiget til at jeg burde have fået mit kørekort. Det er snyd! Det er unfair! Verden skylder mig et kørekort fordi, jeg har brugt x antal timer, og xxxx (..oh lord!) antal kroner. Gu gør den ej. Det er nemt at skyde skylden på omverdenen, og ej hvor har jeg også lyst til det. Det har jeg også gjort! Dumme køresagkyndige. Shitty vejrforhold. Men faktum er, uanset hvilket udefrakommende faktorer der spiller ind, er det kun op til mig hvordan jeg vil reagere og tage ansvar for udfaldet af disse situationer. Det er nu mit ansvar, at få mig selv igennem det her. Selvom jeg ikke bad om det. Jeg troede bare jeg skulle op til en prøve og så være færdig. Jeg bad aldrig om 4! Jeg skulle have været færdig for længst! Bottom line er bare, at jeg må lære at køre så godt, at der er absolut intet at sætte på min kørsel, og SÅ skal jeg nok få det kørekort og blive sikker i min sag. For mig tager det her åbenbart længere tid, og jeg har ikke ret til noget, før jeg har arbejdet for det.

Kan i se hvad jeg mener? Det er selvfølgelig helt okay at synes noget er irriterende, og have det nederen over det. Men så snart man begynder at føle sig berettiget, og bare sidder på sin flade og peger fingre af omverdenen, så giver man også kontrollen over situationen fra sig. Tag den tilbage! Own it! Jeg ved det kan være rigtig svært, fordi det lidt stiller en selv i dårligt lys. Man bliver flov over at indse det, når man opfører sig som en berettiget møgunge. But don't be, fordi vi gør det alle. Mange af os er faktisk opdraget til det, fordi vi har fået af vide hvor specielle vi er hele livet, og når vi så opdager at verdenen omkring os ikke tager særlige forbehold for os, bliver vi sure og føler os berettigede til noget bedre, uden vi reelt set har arbejdet for det. (Ingen hate på vores opdragelse, forstå mig ret! Men der er noget om det sommetider, med curling ikke?) Mine 100k på instagram er ikke til meget hjælp, når jeg sidder der og kører over for rødt til en køreprøve ;-) At min mor og far sagde jeg var speciel ligeså. Og nogle gange er ting i verdenen VIRKELIG unfair, det ved jeg. Livet giver ALLE modstand en gang i mellem. Men husk på, det vi har kontrol over er os selv, hvordan det påvirker os, og hvad vi gør fremadrettet.

Den gode nyhed er, at selvom man ikke automatisk er berettiget til noget, så er verden fyldt med muligheder vi kan vælge og vrage imellem, hvis vi gider arbejde for dem og ikke lader os stoppe af nogen eller noget. Eller frygten for nogen eller noget. Korrekt, nogen er bedre og heldigere stillet end andre. MEN der er uendeligt med muligheder. Det er også derfor vi heller ikke behøver være jaloux på andres success, eller føle os berettiget til det samme som dem. Fordi alles veje er forskellige, og fyldt med forhindringer vi ikke som udefrakommende kan se.

Find glæde i at være uperfekt, og vid at du selv har magten. I stedet for at lade livet tage dig med, og sidde hjælpeløst og se på, så tag fat om livet og vis hvordan du vil leve det.

Jeg håber det gav mening haha, og at jeg i forstår hvor jeg kommer fra. Jeg ved noget af det kan lyde hårdt, men det er bestemt ikke ment sådan, fordi jeg ved jo hvordan det er selv. Det er sjovt, fordi jeg har ofte følt irritation på andre mennesker når de har udvist denne egenskab, men det er nok fordi jeg ved jeg selv kan have tendens til det også. Men første skridt, er altså at blive opmærksom på det og få lidt perspektiv på. Grundlæggende handler det jo bare om at tage kontrollen tilbage, og ikke lade omverdenen løbe af sted med dig! KYS and go get 'em

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

INSTAGRAM @SANDRAWILLER
#SANDRAWILLERFORMISSYA