Vi var til begravelse i Onsdags. Det var både frygteligt og smukt på samme tid. Når tragedien og døden rammer så pludseligt, er det som et lyn der slår ned i ens hverdag. Overflødige tanker om fodtøj, filter og valg af café fylder på øverste etage, og så kommer noget så hårdt og endeligt som dette og vender op og ned. Jeg tager hele livet til revurdering, for husker jeg nu også hvad der er vigtigt? Og husker jeg det nok?

Jeg lever et hurtigt liv med rejser, fester og jeg elsker at være på. Jeg elsker glitz & glam, og jeg er meget målrettet omkring det jeg laver, hvilket også driver mig til, at bruge stort set alt min tid på det og nedprioritere andre ting.

Men jeg elsker også andre ting. Jeg elsker at gå i naturen. At læse en god bog. At besøge mine bedsteforældre. At lave blomsterkranse. At tage en lur på sofaen. At stirre ud i luften og lave ingenting. At tale i telefonen i timevis. Men hvor tit giver jeg mig tid til alle disse ting? Ikke så ofte som jeg burde. Jeg er lidt for hård til at hanke op i mig selv, og drive mig selv til noget "produktivt" hele tiden. Jeg tror det er egenskab jeg har været nødt til at udvikle som selvstændig, fordi hvis jeg ikke gør det, er der ingen der gør. Men de sidste par uger har jeg taget et skridt tilbage, og givet mig selv plads. Fordi hvad er et liv fyldt med opnåede mål, hvis man ikke også husker at sætte pris på de små ting undervejs? Og tage sig tid, til de ting som er gode for sjælen? Ikke ret meget.

Jeg er heldig, at jeg i høj grad selv kan bestemme hvornår jeg tager tid. Og det har jeg udnyttet nu, til at læge sjælen og forstå, forsøge at acceptere og blive klogere på livet og døden.

Så nu tror jeg faktisk det er tid til den lur! Og en sidste bemærkning, jeg kom til at tænke på da jeg lavede min overskrift, så er det her altså en mega god sang. Just sayin'. Sikke et blandet indlæg haha. Kys for nu

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

INSTAGRAM @SANDRAWILLER
#SANDRAWILLERFORMISSYA