Personal

Hej mine kære. Nå, nu vil jeg fortælle jer en historie om hvordan livet nogle gange bare kan gå i kludder. Jeg var egentlig lidt i tvivl om jeg ville dele dette med jer (det er skrevet i flyet), da pigerne der skal med til eventet, firmaerne etc. Vil læse det men here goes.

Igår kl 23.30:

Jeg har ’worked myass off for at få den her undertøjskollektion til at spille. Et af de større logistiske udfordinger her til sidst, har været at få mit presse event op at stå. Til presseeventet besluttede jeg mig for at jeg ville lave noget lidt ud over det sædvanlige. Jeg går selv til en del events og presseting, og synes derfor også det er ufattelig spændende (og udfordrende) at sidde på den anden side. Jeg har været inde over alt fra location, til gifting, biler, transport, gæsteliste, planlægning og jeg har ELSKET det. Jeg synes det er mægtig sjovt, om end ikke til tider stressende at få lov til at stå for sådan et projekt. Og særligt når det er for min egen linje, vil jeg også bare gerne være med ind over det hele.

De sidste par dage i Miami spidsede det lidt til. Der var noget rod med nogle kåber, noget broderi af navne, levering af det korrekte undertøj etc. Alt det slog mig en lille smule ud i morges da jeg sad, og samtidig skulle pakke min kuffert og ud atflyve senere på dagen. At flyve er ikke altid min favoritting, og det er ogsåtit her mine negative tanker og tidligere angstanfald har sat sig i forbindelse med. Det var lidt en dårlig kombi, men Lida fik mig op med humøret igen ogaltså så var det jo heller ikke værre med de kåber og så videre. Småting, trodsalt!


Men værre, det skulle det blive! En halv time inden jeg skal boarde får jeg enbesked fra Pernille, min agent. Hun har lige dobbelttjekket datoerne for eventet senere på ugen og vi er BOOKETIND DEN FORKERTE DATO. På en meget eftertragtet, og som regel fuld booket lokation. Mit hjerte synker og jeg står og kigger lidt ud i luften. Det er entemmelig uoverskuelig situation, men endnu mere uoverskueligt er at jeg de næste 9 timer sidder med røven plantet i et fly, uden net, uden for at gøre noget som helst selv eller vide hvad der sker. ARRGH. Inden længe står og jeg stortuder uden foran gate H10 i Miami lufthavn med Frederik i røret, som prøverat forstå hvad der er sket.

Et væld af følelserer over mig. Jeg er PINLIG fordi jeg selv virkelig har glædet mig, og lagt optil den her tur, som i høj grad afhang af lokationen, over for veninderne og bloggerne. Jeg er bange for at skuffe og føler mig nok så kikset. Hvordan kan vi ikke have dobbelttjekket det? Det er i princippet ingens skyld, men jeg har svært ved ikke at give skylden til mig selv. Jeg føler mig DUM fordi jeg ligefølte det hele spillede, når noget så basalt som datoen ikke er under kontrol. Og så føler jeg mig rimelig STRESSET fordi jeg ikke ved hvordan jeg skal løsedet her. Der er en masse andre faktorer; biler, frokost, kørsel etc. booket tilden bestemte dag. Det hele koger over i noget tid, indtil jeg får sat mig ned med nogle sour patch kids og samlet mig selv.

Lige nu ved jeg ikke hvad der skal ske, for at være ærlig. Jeg er til gengæld slet ikke i tvivl om at Pernille got my back og er igang med at finde en løsning. Hun er den mest handlekraftige kvinde i dette univers. Ud over det havde både Frederikke, min Mor og Frederik tidligere meldt sig på banen for at løse en række logistiske problemer ift. Kåber og køretøj mens jeg var væk, hvilket jeg var meget taknemlig for. Jeg har mig virkelig et godt bagland, og at the end of the day ved jeg jo godt der ikke er nogen af pigerne, der skal med, som vil klandre mig for ikke at have styr på lokationen. Anyway,jeg tror ærligt det er mig selv der er hårdest, og det kan bare være pissesvært når man gerne vil gøre det hele selv nogle gange, og så ikke kan leve optil det og laver sådan nogle åndssvage (og faktisk ALTAFGØRENDE) fejl. Men sådan er det lige nu, og sådan er livet nogle gange. Hvorfor ved jeg virkelig ikke nu, men på den lyse side har jeg da godt nok lært jeg skal tjekke alt efter nu. Og måske der kommer en god løsning? I dont know. Nu må jeg prøve at få tankerne på noget andet og få den her dårligt timede fly tur til at gå.

I dag kl 17.30

Jeg kan nu ånde lettet op. Situationen er løst, omend lidt anerledes end planlagt. Hold da op, det har trukket tænder ud, men Pernille har seriøst saved my ass. Ved ikke hvad jeg gjorde uden hende. Da jeg landede imorges efter en lang, og rimelig ulidelig flyvetur hvor træthed blandede sig med desperation og gjorde det umuligt at sove, overraskede Frederik mig derhjemme. Han havde ellers spillet totalt komedie og havde sagt han ville ringe når han havde pause, og så da jeg kom ind af døren så jeg først et stearinlys. Mit første instinkt var at tage telefonen og spørge ham, hvorfor han udsætter vores hjem for denne brandfare og ikke har slukket det efter sig. Frederik er før kendt for at have ladet ovnen, kogepladen etc. stå så det er lidt en stående joke. Men så kunne jeg også dufte æg og bacon. Og så hørte jeg der kørte friends. Og så var han jo lige der! Aaij det var verdens bedste overraskelse at komme direkte hjem i hans arme. Det gør alting lidt bedre. Stille og roligt fik vi løst det i dag, og det ser ud til jeg er klar til mit pressevent imorgen! Vi skal nemlig til Ystad Saltsjöbad selvfølgelige, som har været ovenud hjælpsomme i denne penible situation, så kæmpe TAK til dem også. Jeg ved godt det for nogle måske lyder lidt åndssvagt, men jeg har altså været lidt i krisetilstand på grund af stress og det pres jeg lægger på mig selv, og det er dem tæt på mig også godt klar over jeg kan have en tendens til, så de har virkelig trådt til på alle måder. Jeg er glad og freaking træt nu, men må holde mig vågen for at overkomme jetlag. Jeg glæder mig så meget til at dele den her rejse med jer. Jeg har valgt at dele dette indlæg, da jeg tror det er en tendens mange af vi piger har - det her med at lægge stort pres på en selv, så jeg ville bare lige vise at det sgu ikke altid spiller helt for mig heller, selvom det kan synes sådan. Kys for nu

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

INSTAGRAM @SANDRAWILLER
#SANDRAWILLERFORMISSYA