Hej sweeties! Så er jeg hjemme fra Dubai. Hjemme til gråvejr, en tur i Netto og nogle regnskabsting. Ikke nær så glamourøst som for 24 timer siden, da jeg lå og slangede mig på en solstol i Dubai, men ikke desto mindre en del af livet ;-)
Dagen i dag er gået med at pakke ud, hente pakker og alt dét, der nu skal til efter man har været væk en uge.
Jeg lagde igår et billede op på instagram, som jeg kort ville knytte et par ord til herinde. Billedet hvor jeg sidder ned, havde sædvanligvis fået mig til at smile og jeg ville gemme det som et minde - men jeg ville ikke poste det på instagram. Fordi jeg ikke poser, jeg ikke bruger min "bedste vinkel" eller whatever.
Det var faktisk Frederik, der påpegede, at det var plat jeg hele tiden skulle tage flere billeder hvis jeg ikke lige havde "den gode vinkel" første gang. Han sagde jeg skulle tale pænt om "hans kæreste" og at jeg var pæn fra alle vinkler og skulle slappe af (cute?!).
Når man ser på sig selv, og bruger sig selv så meget som jeg gør så er det klart man bliver kritisk over for nogle ting. Det er ikke noget jeg synes jeg ikke kan håndtere, eller som påvirker mit selvværd dybere - det er jo ligesom et arbejde, klik-klik, sådan her er godt til billedet, sådan her er det ikke lige så godt. Selvfølgelig har vi alle gode - og dårlige vinkler, og det er der som sådan heller ikke noget galt i at udnytte. Jeg har - ligesom alle andre, måder jeg foretrækker at se ud på - og blive set på. Fordi det er jo også sådan her jeg sidder ved en pool haha, jeg sidder sgu ikke og stritter med røven og suger maven ind når jeg chiller med en podcast i ørerne.
Jeg synes egentlig selv jeg af og til er ret træt af at glo på alles pæne opstillede billeder, så hvorfor skulle jeg ikke i stedet bare poste det billede, der faktisk fik mig til at føle noget når jeg så på det? Så kunne det være nogle andre også følte mere.
Don't get me wrong - jeg elsker at dulle mig op og være babet. Og det tænker jeg heller ikke at stoppe med. Jeg kan godt lide at have små insta photo sessions. Men jeg fandt det også befriende bare at poste det jeg bare havde lyst til i stedet for at føle "ej men hvad hvis folk ikke synes jeg er flot her?" ØH SO WHAT.
Jeg havde lidt svært ved, lige præcis at formulere, hvad jeg vil knytte til det her billede, da jeg heller ikke vil misforstås. Min krop har ikke ændret sig, mit forhold har heller ikke ændret sig til den. Jeg er - og har længe været, rigtig glad i min krop. Det er bare hvad jeg vælger at "filtrere" til og fra, der måske er ved at ændre sig. Min pointe er bare - I can do both, og jeg kan lide begge billeder for forskellige ting. Og jeg håber i kan lide, at jeg deler det og mine - måske lidt forvirrende, tanker med jer.
Kys for nu