Meditation er mit nyeste påfund. Men jeg gør det på min egen måde. Begrebet har altid afskrækket mig i en vis forstand, da tanken om at sidde og sige "ommm" og være alene med mig selv, uden nogen form for underholdning eller produktivitet virkede ganske uoverskuelig og også lidt som spild af tid. Men det er det ikke. Jeg prøver så vidt muligt at presse et sted mellem 5-10 minutter ind hvor jeg sætter/ligger mig ned og lytter til afslappende musik. Jeg gør det som regel om morgenen, så jeg "mediterer" på dagens opgaver, og gennemgår dem inde i mit hoved. Efter det, fokuserer jeg alt min energi på andre positive område; familie, venner, arbejde, mål. Jeg mediterer og visualiserer på både små og store ting som noget jeg ønsker mig, mig der består min køreprøve til idéer til mit arbejde, mine relationer og større mål og mening her i livet. Jeg slutter altid af med at fokusere på en følelse af taknemlighed, da det er utroligt opløftende og trækker én ned på jorden.
Jeg er efterhånden blevet ret god til min lidt hjemmelavede meditation, og hvis jeg er ved at freake totalt ud over travlhed, så virker det altså skide godt lige at samle tankerne. Husk at slå telefonen på forstyr ikke. Sommetider tager jeg også snacks eller te med. Tror også jeg har gjort det med champagne en enkelt gang haha! Det behøver ikke være kedeligt, at meditere ;-) Eller tage lang tid, husk det.