


Hej sweeties! I har måske set den på snap og insta, men undertegnede her faldt i fælden af Italienske lædervarer og er kommet hjem med intet mindre end en turkis grøn Gucci taske i ruskind. Jeg har savlet over pågældende "Dionysus" model siden jeg har set den glo på mig i pink ruskind inde på strøget hver evig eneste dag. Sådan har jeg det egentlig hver gang jeg ser noget pink, så da de sagde de ikke havde den i pink i Rom var jeg egentlig afklaret med at næ, så gad jeg ikke have en taske dér. Der er kun pink og pink er mig. Men så hev ekspedienten en masse forskellige frem - nogen med monogram, ikke så meget mig. En rød. Nah. En med broderi. Og til allersidst, helt skjult inde bag i, havde han denne skønne nærmest azur blå/grønlige lille ven liggende. Den her farve mindede mig om nogle af de ting jeg elsker aller mest i livet; havet, pools, himlen, palmetræer. Min håndflader blev svedige. Jeg begyndte langsomt at se den for mit indre øje til stort set alle mine outfits. En hvid kjole og brune stænger her til sommer, men også sej til et helt sort outfit om vinteren. Og den var sej. Og ikke pink eller samme farve som noget andet i mit klædeskab. Noget helt nyt og anerledes.
For et år siden havde jeg nok ikke troet på at jeg ville købe en Gucci taske inden for den nærmeste fremtid. Mærket har aldrig sagt mig noget før, selvom jeg har beundret det på andre. Men bam, jeg blev forelsket og har man et standpunkt indtil man tager et nyt right?
2 dage senere er jeg stadigvæk lykkelig for mit køb. Jeg blev godt nok lige i tvivl et split sekund da jeg tog kreditkortet frem. At bruge så mange penge på noget der ikke er helt "basic" eller "klassisk" kan for mange virke obskurt. Men for mig er der kæmpe værdi i at have et statement accessory jeg kan smide på til alt, og som skiller sig ud. Jeg er ret sikker på denne farve ikke fås herhjemme, kun den helt blå farve, så det gør også noget for mig. Det var helt sikkert meant to be at den pink ikke var der. Og så får jeg en utrolig glæde ud af at kunne købe de her ting til mig selv. Selvfølgelig er det ikke kun det materielle i det bla bla, jeg ved godt materielle ting ikke er lykken. Men glæden ved at kunne give mig selv sådan en gave, uafhængigt af nogen andre, og bare gå ind og købe lige den taske i lige den sindssyge farve jeg gerne vil have, det gør mig stolt og glad over at kunne generere sådan et overskud i min lille enkeltmandsvirksomhed i en alder af 19 år. Meget udansk og jante ville nok ikke bryde sig om jeg sagde det, but I will. HVAD SYNES I OM HENDE? Jeg har i øvrigt vlogget på dagen da vi købte den, så tune in på youtube i weekenden for at se det! Kys for nu