Hej sweeties! Nu hvor lejligheden langsomt tager form, tænkte jeg, at jeg vill til at give den lidt mere gas med bolig her på siden.
Noget jeg virkelig gerne ville dedikere et helt indlæg til, er vores fantastiske grå væg i stuen. Stuen er endnu ikke helt færdig, så i får den lige i brudstykker i de "færdige afdelinger". I midten står der stadig et tøjstativ, da vi ikke har en smartere løsning til overtøj endnu.
Jeg får simpelthen så mange spørgsmål på væggen, og den er fra KABE Copenhagen. KABE Copenhagen tilbyder en særlig spartelmasse, der så får denne kalkede finish, når den påføres væggen. KABE har også deres Stone serie, som giver mulighed for at påføre det eksempelvis i badeværelser eller køkken - på andre overflader såvel som vægge. Vi overvejede bl.a. at bruge det på vores bordplade.
I stuen gik vi med den klassiske KABE spartelmasse i farven "Limestone", som hverken er for lys eller for mørk til vores stue. Det er den største væg i hele lejligheden vi har påført KABE på, så vi ville heller ikke gøre det alt for mørkt - men stadigvæk gerne have den lækre kalkede effekt ind i hjemmet. Og det synes jeg bestemt vi har fået! Den er simpelthen så fed. Jeg glæder mig til hele stuen er faldet på plads, men glæder mig over vores væg i mellemtiden. I kan læse mere om KABE, se alle deres farver og lære om hvordan man gør på deres hjemmeside HER. Personligt drømmer jeg om at snige en lyserød KABE væg ind et sted (rose cloud farven er SÅ pæn), men den tror jeg ikke jeg får Frederik med på, uden at det involverer et kompromis hvor vi ender med et bordtennisbord i stuen ... ;-)
Kys for nu